Teknikker
Afhængig af, hvad du ønsker at udvikle og arbejde med, så bruger jeg forskellige metoder og teknikker.
Mentoring- jeg guider og vejleder dig, så du når derhen, hvor du bidrager mest.
Terapi former:
Tapping: Metoden handler om at tappe (prikke) let på forskellige punkter på ansigt, overkrop og hænder. Det kan være terapeuten der tapper, eller dig selv. Derfor virker denne teknik også over telefonen. Tapping er en teknik til hurtigt og effektivt at få fjernet eller minimeret mange former for stress, emotionelt og fysisk ubehag. Selve behandlingen består i at terapeuten hjælper dig til i tankerne at genkalde den situation, som skal bearbejdes. Terapeuten behøver faktisk ikke at vide hvad det handler om. Mens du tænker på og føler det ubehag i kroppen som bringes op, tapper terapeuten let med fingerne på kroppens meridianpunkter og ophæver eller minimerer dermed de blokeringer i kroppens energisystem, som har forårsaget ubehaget. Den nævnte tapping suppleres undervejs i behandligsforløbet med spørgsmål og korte svar, alle med relation til det uønskede udbehag. Denne kombination af tapping og samtale virker ofte så effektivt at du helt glemmer at du har haft ubehag ved situationen.
Triune Brain Terapi: Et værktøj der giver klienten dybere indsigt og selvforståelse ved hjælp af kroppens mange intelligenser. Kan også bruges i healingsøjemed som en integreret del af et behandlingsforløb.
Superfood: - vejledning i hvordan man laver super sunde smoothies og toplækre friskpresset juice.
Ho'oponopono: er en opdateret problemløsningsprocess fra Hawaii hvor man frigiver minder der opleves som problemer. Når vi er villige til at tage 100% ansvar og give slip, så udfolder sig det, der er rigtigt og perfekt. Den opdaterede Ho'oponopono proces giver en skridt for skridt måde for at opnå fred, balance og en ny mening med livet. En effektiv stressfrigørelsesteknik for dem der vil tage 100% ansvar for alt det de oplever.
Peak States terapi: - vedvarende top bevidstheds-tilstande af indre fred, velvære, sundhed og lykke. Se mit interview med Dr Grant McFetridge her...
Whole-Hearted Healing:- er en metode til at heale følelsesmæssige og visse fysiske problemstillinger. Ved hjælp af denne regressionsteknik bringes klienten tilbage til det oprindelige traume.
Meta Medicin: er en effektiv og hurtig diagnose metode som synliggør ens sundhedstilstand og hvordan man forbedrer den. Metamedicin bygger på naturlige principper og bygger bro mellem naturvidenskaben og den alternative behandling. Metamedicin bygger på naturlove som gælder 100% for alle mennesker. Metamedicin handler om kroppens naturlige og sunde måde at reagere på overfor sin opfattelse af
omverdenen. Se min video her...
***
Følg mig her:
