De år jeg boede i Australien bemærkede jeg at mine danske kunder blev lidt stille, når det blev efterår i Danmark. Denne stilhed varede typisk indtil marts eller april måned.
Mange skrev bl.a.: “nu er det jo blevet forår og alt er godt igen”. Jeg fortolkede det som om det var blevet tid til at leve igen og derfor havde mine danske kunder igen overskud til at forsætte ”selvudviklingen” og deres sessioner med mig via Skype.
Hvad lavede folk så i disse måneder i Danmark?
Levede de eller overlevede de bare?
Da jeg selv er en af dem der er påvirkelige når solen er sparsom, laver jeg altid en personlig strategi for hvordan jeg får mest muligt ud af de mørke måneder og nogle af mine tips vil jeg dele her.
Men jeg anbefaler at du laver din egen strategi allerede nu, inden du er blevet vintertræt eller måske værre vinterdeprimeret!
Tip # 1:
Tag ansvar for dit humør!
Start med at spørge dig selv: Hvem styrer min livsglæde?
Mange tager ikke ansvar for deres livsglæde og tror at andre mennesker skal gøre eller være på en helt bestemt måde, for at de personligt kan opleve lykke.
Det er ikke nogen særlig god strategi, for så lader du andre påvirke dit humør og det er ikke særlig smart, da en hel del af Danmarks befolkning er brokkehoveder, og brok er en dræner for livsglæden!
Jeg mener 100% at det er DIG der styrer din livsglæde!
– Det er dig der beslutter dig for hvordan du vil føle og tænke omkring hvad der sker i din verden.
– Det er dig der har styrken og kraften i dig til at gøre en forskel i dit liv.
– Slut med at brokke dig!
– Start med at tage ansvar for dit liv og din livsglæde nu!
Husk også lige på hvilken pestilens du er for dine omgivelser når du er sur og muggen…..
Tip # 2:
Dyrk motion!
Det er 19 år siden jeg gennemførte min første lang distance Triatlon (3,8 km svømning, 180 km cycling og 42,195 km løb), og derefter afsluttede min tid som eliteidrætsudøver. Men jeg er stadig stor tilhænger af fysisk træning.
Jeg får mit lykke boost fra indendørs cykeltræning.
Da min hverdag er ret så booket, slår jeg et par fluer med samme smæk. Jeg får nemlig betaling for at træne fordi jeg har et bijob som cykelinstruktør. På den måde er min træning også sat i system, og der er ingen vej udenom på dage hvor jeg ikke rigtig gider.
Det skal jeg fordi der sidder en cykelsal og venter på mig hver mandag og fredag morgen.
Hvis du ikke allerede har gang i en motion der tiltaler dig, så husk tilbage på en gang hvor du nød at dyrke sport.
Var det badminton, løb, svømning eller måske dans der fik dine lykkekemikalier til at suse i hjernen?
Gør nu en indsats for at træne regelmæssigt igen – og gerne flere gange om ugen.
Find en træningsmakker hvis du har brug for en at træne sammen med.
Du er selvfølgelig også velkommen til at deltage på et af mine cykelhold, for der kører vi direkte mod bedre humør.
Tip # 3:
Gå ud i solen hver dag eller brug en lysterapilampe
Mange mennesker er helt ok med at de bliver vintertrætte, vinterdeprimeret og tager til takke med at gå i hi i de mørke måneder.
Det gør jeg ikke!!!
Da jeg flyttede tilbage til Danmark fra Australien købte jeg straks en lysterapi-lampe, fordi jeg ikke vil spilde store dele af mit liv fordi jeg ikke fik sol nok.
Hvis du heller ikke vil spilde dit liv, blot fordi det er lidt mørkt udenfor, så gør en indsats for at få lys nok.
Enten ved at stille dine møbler hen til vinduet, gå udenfor når der er sol, eller gør som jeg, tænd for lysterapilampen når du sidder ved dit skrivebord.
Start med at bruge den dagligt, INDEN du bliver vintertræt….
Tip # 4:
Deal med dit shit!
Jeg er lidt af en healing junkie, for jeg gider ikke leve et begrænset liv, hvis det er noget jeg selv kan gøre noget ved.
Jeg anbefaler at du lærer at behandle dig selv for stress, fysisk og emotionelt ubehag.
Jeg underviser kurser i Tapping, som er en fantastisk effektiv måde til at slippe stress, ubehag og andre ting der står i vejen for ens livsglæde.
Tapping kan hjælpe med stort set alt fra kærestesorger, til hovedpine til flyskræk, og du kan få meget store resultater på meget kort tid.
Tap på alt det der står i vejen for din livsglæde, men deal med et problem ad gangen.
Tip #5:
Spis kosttilskud, mørk chokolade og rå kakaobønner
Det vi indtager og påfører vores krop har en stor effekt på vores livsglæde og velvære. Derfor anbefaler jeg, at du besøger din lokale helsekost og får deres tips til hvad der kan optimere dit helbred både i de mørke måneder.
Som du måske ved, så er mørk chokolade fyldt med antioxidanter og nogle hævder også at chokolade ligefrem stimulerer produktionen af kroppens endorfiner (du får et naturligt lykkeboost).
Nap et par plader luksus chokolade med hjem fra din helsekost butik og nyd hver en bid!
Held og lykke med din efterårs strategi.
Kh
Signe
P.S.
Vil du have flere tips?
Så anbefaler jeg min lydfil “20 ting der gør dig glad“.
På 15 min. får du 20 forslag som du jo kan høre igen og igen – år efter år.