Oplev “Biker’s High” i en bodybike træningstime med Signe Fjord
Frederikshavn Firmaidræts Klub – FFK Centret, Flade Engvej 8, 9900 Frederikshavn
Aroma-Bike
Vil du have mest mulig effekt ud af den tid du bruger i træningscenteret?
Så kan en Aroma-Bike time med Signe Fjord være noget for dig.
Kom og boost dit fysiske, mentale og generelle velvære med æteriske olier og indendørs cykeltræning.
(Forestil dig en dejlig omgang sauna-gus i cykelsalen)
I Aroma-Bike vil du opleve en ekstraordinær inspiration kombineret med fantastisk musik kørt til forskellige temaer.
🍊🌱 Salen dufter måske af pebermynte og appelsin når du ankommer.
Aroma-Bike er timen til dig der vil i bedre humør imens du booster dit generelle velvære i en sjov og anderledes cykeltime. Der spurtes fx nogle gange til Big Band musik, så forvent det uventede.
Om Signe Fjord:
Signe kørte Sjælland Rundt på cykel (315 km) da hun var 15 år og gennemførte en jernmand distance triatlon som 20 årig. Hun vandt DM flere gange i Triathlon og duathlon i ungdomsrækken og blev uddannet cykelinstruktør i 2010. Signe har arbejdet med æteriske olier siden 2004 og elsker at kombinere cykling og aromaterapi. Det er 100% rene, testede topkvalitet æteriske olier som virker opkvikkende vi diffuser i cykelsalen.
I pressen:
3. april 2014: Maks-spurter til big band-musik – Frederiksborg Amts Avis
Biker’s High
Bodybike træning med Signe Fjord
Intensitetsskalaen:
- Det opleves lidt hårdere end at sidde hjemme i sofaen. Jeg kunne sidde her 3 timer.
- Det begynder at blive anstrengende. Mine håndflader er fugtige og der er lidt svedperler i panden.
- Det er hårdt og jeg mærker en begyndende brændende fornemmelse i benene.
- Det er meget hårdt og det brænder i benene.
- Det er ekstremt hårdt. Jeg er max presset. Jeg har lidt bræksmag i munden.
Efter-trænings-skalaen:
- Jeg kunne godt køre en time mere.
- Jeg glæder mig til et bad, og ser frem til næste time.
- Jeg havde gummi ben da jeg steg ad cyklen og nu har jeg spist en hel plade chokolade.
- Det sortnede for mine øjne flere gange i løbet af timen. Da jeg stod af cyklen, gled jeg i min egen sved. Jeg er ikke sikker på at jeg kan cykle hjem, eller gå op ad trapperne.
- Jeg slugte bræk på timen, og nu hvor jeg ligger på sofaen og ikke kan rejse mig, har mine ben brændt hul i mine jeans.