Det er nu lidt over 2,5 måned siden jeg mistede min far, og min datters morfar. Den seneste tid har stået på ren overlevelse på mange måder.
Hverdagen har handlet om at få tingene til at hænge sammen.
For at få styr på mig selv og mit indre følelsesliv har jeg været i terapi.
Egenterapi og med hjælp fra andre.
Jeg har bl.a. været hos en krise-psykolog og en meget dygtig traume healings-ekspert.
Derfor er jeg også kommet rigtig godt igennem de sidste par måneder.
Men jeg savner min far rigtig meget.
Min datter og jeg taler om morfar næsten hver dag.
Min datter har for længst forstået at morfar nu er oppe i himmelen og holder øje med os derfra.
Jeg svinger lidt mere imellem at fungere helt normalt og sidde og græde lidt for mig selv…..
Min sorg er nu ret stille og rolig, der løber bare lidt tårer ned ad kinderne på mig…… dyb sorg er et nyt livsvilkår for mig, som jeg er ved at lære at leve med.
Jeg mindes min far en dag sagde til mig under min barsel – “nogle gange må man bare tage sig sammen”.
Han ville rigtig gerne have mig og min datter Zinelle med ud og høre ham spille big band. Jeg havde ingen kræfter fordi jeg ikke havde sovet så godt og brugte alt min energi på at amme. Men, jeg lyttede til den gamle og vi tog med.
Vi tog os alle sammen sammen.
Faktisk synes jeg at jeg tager mig sammen næsten hver dag.
Jeg gør en aktiv indsats for at:
– være en glad og god mor for min datter.
– være der for dem jeg har i en-til-en session.
– at blogge, skrive bøger og udvikle digitale rådgivningsprodukter.
– være i balance og harmoni hver dag.
Jeg tager mig sammen hver evig eneste dag.
Nogle gange består det “at tage sig sammen” i at ligge på sofaen og lade rod være rod og utallige opgaver, forblive opgaver.
I går var jeg gæst hos Go Aften Danmark.
Det krævede lidt mere end det plejer.
For min babysitter er død.
Hele hverdagen ser anderledes ud nu.
Og for at kunne samle mig, og have styr på mig selv og mine synspunkter krævede det lidt af en super tagen mig sammen i går aftes.
Hvad tager du dig sammen med i dag?
