Jeg har selv lidt af diverse fobier og haft mange former for skræk!

Sceneskræk og eksamensskræk har virkelig spændt ben for mig tidligere, men det gør de ikke mere.

Jeg elsker nemlig at undervise og jeg optræder gerne på live tv.

Jeg elsker at gå til eksamen for at se, om underviserne nu har oppet sig, og lavet nogle gode spørgsmål. Gid jeg dog havde haft det sådan på jurastudiet!

Som helt lille var jeg faktisk både bange for fugle, fisk og slanger. Om de var døde eller levende gjorde ingen forskel! Jeg nægtede at gå med ind i en fiskehandler, for de døde fisk i skrænken skræmte mig.

Så jeg en slange på tv ville jeg helt sikkert sove dårligt om natten.

Det værste jeg kunne forestille mig som lille pige var dog, at gå hen over Rådhuspladsen i København, fordi der sad altid så mange duer. Jeg sagde også nej tak til Tivoliture fordi jeg ikke turde gå derinde.

Jeg drømte ofte om fulge og turde ikke strække mine ben ud når jeg vågnede, og lå helt lammet af skræk i min seng, for jeg var stensikker på, at der lå døde fulge i fodenden af sengen.

Så tro mig når jeg siger, at jeg ved alt om hvor frygteligt det kan være at lide af en fobi eller skræk.

Det er nok de færreste der forbinder skræk og fobier med mig, fordi jeg oftest er meget modig og dykker da også gerne med 3 m lange hajer på 30 m dybde. Dykning er faktisk noget af det mest fredfyldte jeg kender til.

Det har taget mig r-i-g-t-i-g lang tid at overvinde disse, men heldigvis har jeg lært Tapping nu og det er simpelthen et fabelagtigt redskab til netop at slippe fobier og diverse former for skræk.

Højdeskræk, flyskræk, sceneskræk, eksamensskræk eller vandskræk.

Det er samme måde man slippper dem på – nemlig ved at heale det traume / den oplevelser, der ligger til grund.

Nemmere sagt end gjort vil jeg godt indrømme, og det har også kostet mig blod, sved og ufattelig mange tåre (og rigtig mange kroner og enorme summer af tid) at være kommet et sted hen som terapeut hvor jeg med lethed også kan hjælpe mine kunder med at slippe fobier og skræk let.

Men endnu større er det for mig, når jeg underviser andre mennesker i at behandle andre for fobier og diverse skræk. Det er noget jeg tænder på!

Inspire & Empower – det hedder mit forlag i London jo i øvrigt også 😉

Jeg føler mig som terapeut også lidt forpligtet til at dele med dig at ting som fobier og skræk kan helbredes LET.

Det sværeste er faktisk at overbevise folk om, at der kan gøres noget ved det, fordi så mange andre behandlere måske har fortalt dem, at det må du bare leve med.

Tip: Hvis en person siger det til dig i fremtiden, så er det fordi de som terapeuter ikke kan hjælpe dig, så søg dog videre!

Jeg fortæller dig den her historie fordi det er så ærgeligt når folk lader sig stoppe fordi de har en skræk eller fobi.

….. tænk hvis du:

– fik en rejse betalt til Paris men eneste betingelse var at du skulle op i Eiffeltårnet og tage et billede fra 3 sal, og det tør man jo ikke hvis man har højdeskræk…

eller

– blev tilbudt at sejle jorden rundt et år sammen med den skønneste mand eller kvinde du kan forestille dig, og du rigtig gerne vil, men ikke tør fordi du lider af vandskræk?

eller

– helt vildt gerne ville lære at dykke, men heller ikke turde fordi du er bange for fisk?

eller

– hvis du nu er gift med en som ikke vil flytte med dig til Sydfrankrig når I skal nyde livet som pensionister, fordi hun lider af højdeskræk og dit drømmehus ligger på skrænten. (Desværre også en sand historie – for konen har selv fortalt mig om deres store dilemma for mange år siden…)

Det holder ikke at lade sig stoppe – specielt ikke når jeg nu har fortalt dig, at du kan slippe din skræk og fobi rigtig let hvis du bruger Tapping!!

Tilbage til min tidligere fuglefobi.

Den blev faktisk kurreret på den hårde måde, for dengang kendte jeg ikke til Tapping. Da jeg mødte min exmand i 2001 havde han en lille bitte fugl, nymfeparakit, som hed Bub. Bub gik normalt løs i lejligheden, men da jeg kom ind i billedet blev Bub sat ind i buret fordi jeg simpelthen var ved at dø af skræk bare ved tanken om at der gik en fri fugl rundt i lejligheden. Bub blev ret hurtigt rigtig træt af mig og faktisk udviste den en form for jalousi når jeg var der. Han var jo vant til at sidde på min exmands skulder når han var hjemme. De gik ture sammen udenfor og Bub forlod aldrig skuldren.

En dag da Bub havde fået lov til at gå løs, kravlede det lille kræ op ad mit ben og satte sig på min skulder.

Jeg var døden nær!

– det føltes nemlig som om den 100 g fugl var på vej til at slå mig ihjel……

Jeg overlevede jo …. og begyndte langsomt at bløde op for tanken om at være ven med en fugl…. stort!

De jeg boede sammen med min exmand i Australien havde vi på et tidspunkt 8 frie fugle i vores hjem. Min exmand var en meget excentrisk Australsk mand og en helt fantastisk dyreven. Han kørte ofte forbi dyrehandlen på vej hjem fra job, for at befri de fugle der sad der. Han købte et par stykket, tog dem med hjem, gav dem et bad, (lod deres vinger gro ud hvis de havde været klippet) og gjorde dem klar til at kunne flyve, og så satte han dem fri i naturen igen. Det var hans form for stressforløsning.

Min fiskefobi kan jeg ikke huske hvornår jeg slap, men den forhindrede mig i at lære at dykke da min ekskæreste i 1997 ville have mig med på dykkerferie i Thailand. Jeg kan huske min undskyldning var nej tak, fisk bidder. Han svarede at fisk bidder ikke – og under en prøve-snorkeltur blev jeg faktisk bidt i fingeren af en fisk, og det var så min undskyldning for ikke at lære at dykke. Ja loven om tiltrækning gælder jo også om dine fobier….

Så slip dem dog!

Jeg turde først prøve at dykke i 2007 og har siden elsket det. Jeg har også dykket i Thailand, Bali, Australien, Egypten, Mexico og Tyrkiet. Hvor er jeg dog gået glip af mange dyk og også en dykkerferie på Cayman Islands!

Min slangefobi gjorde min første periode i Australien meget angst provokerende, for vi havde slanger i baghaven, ikke bare vandslanger, men slanger som kunne slå en ihjel. Jeg turde ikke forlade huset de første 2 uger. Det tog mig lidt længere at heale min slangefobi, men kan nu røre ved en slange og bevare roen.

Edderkopper har aldrig rigtig skærmt mig, men dem havde jeg også i mit hjem i Australien. Da jeg boede i et bush kollektiv var der også skorpioner, dem har jeg aldrig være bange for.

Den sidste fobi jeg selv overkom var en musefobi, som jeg åbenbart havde arvet fra min bedstemor. Jeg ringede ydmygt til en kollega og bad om hjælp til at guide mig gennem tapping punkterne. Der gik max 3 min så grinede jeg igen og så var den fobi også klaret!

Sådan kan livet også være.

KH

Signe

P.S.

Blev du inspireret, eller er du fuld af skræk og fobier så kom dog og lær Tapping….   Jeg vil elske at dele mine Tapping fif med dig….