Author Archives: admin

Den fabelagtige fuldmåne

I min tid i Australien mødte jeg en flok kloge kvinder og de lærte mig bl.a. om månens magi.

En pensioneret sygeplejerske fortalte mig at de på den skadestue hvor hun havde arbejdet i mange år, altid satte ekstra bemanding på vagtplanen når det var fuldmåne, fordi de oplevede at der generelt skete flere ulykker når det er fuldmåne.

Efter jeg er flyttet tilbage til Danmark har jeg både forhørt mig hos politi, brandvæsen og skadestuer, og ingen af de ansatte der kender noget til dette.

Men måske du gør?

Kan du sove når det er fuldmåne?

Er du en lille smule mere emotionel, eller oplever du at andre mennesker opfører sig totalt mærkeligt?

Måske du heller ikke har bemærket det – men måske gør du i fremtiden 😉

Jeg bemærker det og har lært at nyde denne tid. Jeg passer ekstra godt på mig selv og holder mig ofte for mig selv hvis det er muligt. Jeg holder sjældent events eller booker kunder. Fuldmånen er blevet hellig tid for mig.

Jeg synes fuldmånen er fabelagtig!

I Australien deltog jeg ofte i fuldmåneceremonier, og specielt en gruppe i Canberra nyder jeg at tænkte tilbage på. Der mødtes vi nemlig ved en labyrint, som vi skulle gå igennem. Inden vi bevægede os ind i labyrinten fik vi hver en lille røgelsespind, det gjorde det hele lidt mere magisk.

På vej ind mod midten af labyrinten, hvor der lå en stor sten og stod et træ, skulle man tænke på alle de ting man gerne ville give slip på.

Man skulle gå en og en på stien, og når man mødte en på sin vej skulle man anerkendte dem og deres proces, men ingen snak, måske et lille nik, og blive ved med at gå. Man skulle nemlig holde fuldt fokus på sin egen proces.

I midten af labyrinten skulle man lade sig nulstille og på vejen ud igen lade sig fylde op på ny af dejlige postive ting, eller blot nyde friheden og naturen.

Jeg har lige fundet en video på youtube (3 min.) hvor du kan se den labyrint jeg gik i Canberra her: http://www.youtube.com/watch?v=lxSEJnXGvdU 

Ud af de mange ting jeg har lært, studeret og udøvet, er månens magi noget af det der har holdt ved, og jeg lærer stadig nye ting.

Hver fuldmåne laver jeg en ceremoni. Nogle gange meget hurtigt og alene, andre gange i fælleskab med andre.

Hvis jeg f.eks. kører med et cykelhold på en fuldmåne, kører jeg et helt bestemt program, hvor vi bevidst smider vores begrænsninger og derfor træder ekstra hårdt i pedalerne, bl.a. til sangene “release me”, “danse i måneskin”, “kærester på månen” “fly me to the moon” og “Blue Moon”.

Jeg synes tiden vi lever i pt er lidt hektisk, og jeg møder mange i mine en-til-en sessioner der har ret store udfordringer, problemer og forhindringer. I en sådan tid er det rart med noget konkret at holde fast i, og for mig er månen blevet et holdepunkt.

– Månen er til at regne med.

– Månen kommer som lovet.

– Fuldmånen aftager igen og det bliver nymåne.

– Månen kan forudsiges (hvis man har en månekalender).

Hvis du ikke allerede benytter tiden omkring fuldmånen i dit liv, så kan du måske blive inspireret af hvad jeg gør og udvikle dit eget ritual, så det passer ind i dit liv.

Den største fordel ved at have en fast fuldmåne praksis er, at du tvinger dig selv til aktivt at tage stilling til dit liv mindst en gang pr. måne.

Du kan reflektere over disse spørgsmål:

– Hvad spiller og hvad spiller ikke i mit liv?

– Hvad er jeg ikke tilfreds med?

– Hvad er jeg klar til at give slip på?

Med en fast fuldmåne praksis undgår du at sidde fast i utilfredsheden alt for længe…

Her er mit fuldmåne-ritual:

Trin 1. (K-)ærlig selvreflektion: Hvad har jeg ikke længere lyst til i mit liv? Hvad har jeg af forhindringer, problemer og udfordringer i mit liv nu?

Trin 2. Skriv det du gerne vil af med på et stykke papir.

Trin 3. Brænd dette stykke påpir af udenfor – gerne i lyset fra fuldmånen.

Trin 4. Giv mentalt og fysisk slip på det du gerne vil af med.

Trin 5. Slap af og vær ok med alle følelserne og sørg for at få en god nats søvn!

Full moon reminder

Jeg elsker nymånen fordi den er magisk og fantastisk

I dag fejrer jeg fødselsdag. Det er nymåne kl. 17.59 og mine veninder kommer til middag kl. 18.00.

Nymåne = Magi.

Jeg har længe brugt nymånen til at stille skarpt på hvad jeg ønsker i mit liv.

Det smarte ved at bruge månen er, at den er konstant, forstået på den måde at du kan regne med den, igen og igen. Derfor bliver man mindet om at tage sit liv op til revision med jævne mellemrum. Dermed undgår jeg et liv hvor det er andre mennesker, eller omstændigheder der tager stilling til hvad der skal ske i mit liv. Og dog…. jeg ved godt der er en højere magt der sikkert styrer alt med hård hånd – men jeg ser nymånen som et tidpunkt til at lufte mine ønsker for Universet.

Du kan med hjælp fra en månekalender tjekke lang tid i forvejen hvornår det er nymåne.

Sidste nymåne (10. maj 2013) lavede jeg en ønskesliste og skrev nogle for mig meget store ønsker på.

Jeg skrev bl.a.:

– Nyt optimalt hjem til mig og min datter

– Ny wordpress side for signefjord.dk

– Mit super helbred tilbage

– Lønforhøjelse

Disse 4 ting er alle gået i opfyldelse den sidste måned. Vi flytter d. 15/7, signefjord.dk læser lige du lige nu, jeg har fået mit helbred tilbage efter en måned med vuggestue-start-snue. Lønforhøjelsen er også i hus.

Derudover skrev jeg 3 ønsker som ikke helt er gået i opfyldelse endnu, så dem holder jeg for mig selv og skriver dem på min liste igen i dag.

For en følsom sjæl kan nymåneperioden nærmest føles depressiv. Det er som om man går helt i sort og bliver nulstillet.

Så når jeg f.eks. har en grædende kunde i telefonen dagen inden nymånen fordi hun lige er blevet fyret, så kan jeg med ro i sindet sige, “husk det er nymåne og har du ikke også selv sagt at du ikke er glad for at være der?” Og minde hende om at der er et bedre job på vej.

Hvis du ikke allerede bevidst bruger nymånen i dit liv – så anbefaler jeg at du laver dit eget nymåne ritual, og tager endnu mere styring med hvad du ønsker dig i dit liv!

Du kan starte med at gøre som jeg gør og senere finde din egen måde.

Her er mit nymåne-ritual

Trin 1. (K)ærlig selvreflektion: Hvad har jeg virkelig lyst til at have i mit liv?

Trin 2. Skriv 10 ønsker (eller mindre) på din nymåne-ønskeliste. Skriv i hånden på et stykke papir.

Trin 3. Gem ønskelisten et privat sted, men et sted du let kan finde!

Trin 4. Luk op for at der kan ske mirakler i dit liv. Hold fokus på hvad du ønsker, ikke på hvordan det skal lykkedes. Det er op til Universet at vise dig.

Trin 5. Lyt til de signaler og instrukser du modtager og gør hvad der skal gøres. Måske skal du handle for at kunne forvandle.

Trin 6. Slap af og lad Universet arbejde for dig!

Trin 7. I dagende op til næste nymåne så tjekker du din nymåne ønskeliste og hakker alle dem af der er gået i opfyldelse. Resten af ønskerne overfører du til næste nymåne hvis de stadig er aktuelle.

Nogle gange tager ønskerne lidt længere tid, og nogle gange går de i opfyldelse lige med det samme.

Jeg har tillid til at det sker i rette tid og på rette sted og jeg øver mig dagligt i tålmodighed.

Lad magien begynde……
månekalender