Bodybike

Oplev “Biker’s High” i en bodybike træningstime med Signe Fjord

Frederikshavn Firmaidræts Klub – FFK Centret, Flade Engvej 8, 9900 Frederikshavn


Aroma-Bike

Vil du have mest mulig effekt ud af den tid du bruger i træningscenteret? 

Så kan en Aroma-Bike time med Signe Fjord være noget for dig. 

Kom og boost dit fysiske, mentale og generelle velvære med æteriske olier og indendørs cykeltræning. 

(Forestil dig en dejlig omgang sauna-gus i cykelsalen)

I Aroma-Bike vil du opleve en ekstraordinær inspiration kombineret med fantastisk musik kørt til forskellige temaer. 

🍊🌱 Salen dufter måske af pebermynte og appelsin når du ankommer. 

Aroma-Bike er timen til dig der vil i bedre humør imens du booster dit generelle velvære i en sjov og anderledes cykeltime. Der spurtes fx nogle gange til Big Band musik, så forvent det uventede. 


Om Signe Fjord: 
Signe kørte Sjælland Rundt på cykel (315 km) da hun var 15 år og gennemførte en jernmand distance triatlon som 20 årig. Hun vandt DM flere gange i Triathlon og duathlon i ungdomsrækken og blev uddannet cykelinstruktør i 2010. Signe har arbejdet med æteriske olier siden 2004 og elsker at kombinere cykling og aromaterapi. Det er 100% rene, testede topkvalitet æteriske olier som virker opkvikkende vi diffuser i cykelsalen. 



I pressen:

3. april 2014: Maks-spurter til big band-musik – Frederiksborg Amts Avis


Biker’s High 

Bodybike træning med Signe Fjord

Intensitetsskalaen:

  1. Det opleves lidt hårdere end at sidde hjemme i sofaen. Jeg kunne sidde her 3 timer.
  2. Det begynder at blive anstrengende. Mine håndflader er fugtige og der er lidt svedperler i panden. 
  3. Det er hårdt og jeg mærker en begyndende brændende fornemmelse i benene. 
  4. Det er meget hårdt og det brænder i benene. 
  5. Det er ekstremt hårdt. Jeg er max presset. Jeg har lidt bræksmag i munden. 

Efter-trænings-skalaen:

  1. Jeg kunne godt køre en time mere.
  2. Jeg glæder mig til et bad, og ser frem til næste time.
  3. Jeg havde gummi ben da jeg steg ad cyklen og nu har jeg spist en hel plade chokolade.
  4. Det sortnede for mine øjne flere gange i løbet af timen. Da jeg stod af cyklen, gled jeg i min egen sved. Jeg er ikke sikker på at jeg kan cykle hjem, eller gå op ad trapperne. 
  5. Jeg slugte bræk på timen, og nu hvor jeg ligger på sofaen og ikke kan rejse mig, har mine ben brændt hul i mine jeans.