Fra 1999 boede jeg et par år i Cap d’Ail i Sydfrankrig sammen med en pilot. Vi boede i en lejlighed med ubesværet udsigt til Middelhavet, og det tog mig under 5 min. at gå ned og sætte fødderne i Middelhavet. Cap d’Ail er en lille by med en fantastisk beliggenhed på kysten mellem Nice og Monaco.
Jeg løb ind til Monaco om morgenen langs Middelhavet. Jeg var på SU budget, men levede samtidig et liv i sus og dus. Mit lokale supermarked var i Monaco, hvor der stod parkeret flere Porsche og Ferrari biler end man kan nå at se på gaderne på en måned i Danmark.
I den periode læste jeg også jura på Københavns Universitet, men heldigvis var der ikke mødepligt, for den ville have været lidt svært at overholde.
En dag besøgte vi den lokale parfume fabrik, Fragonard, i Eze. Da vi ankom bemærkede min ekskæreste straks, den seje røde Lamborghini der stod på parkeringspladsen og parfume fabrik guiden sagde straks til os: ”it is the nose’s car”.
Jeg spurgte: ”who is the nose?” og guiden forklarede, at det var ham der udviklede de forskellige parfumer.
Hun gjorde et stort nummer ud af at forklare, hvor fantastisk denne mand var. Han skulle kunne genkende utrolig mange forskellige dufte og det krævede meget at blive nose.
Jeg sagde, “ah det kan jeg da også” og hun svarede ”No” og så på mig som om jeg var totalt idiot. Meget fransk, men jeg var nok også lidt for kæk den dag. Jeg har nu heller aldrig kunne lide parfume lugt, da jeg altid har været meget sensitiv, og foretrækker naturlige dufte og stor fan af æteriske olier som man anvender i aromaterapi.
The Nose arbejdede kun mellem 2-4 timer om dagen fordi det er et meget krævende arbejde. Han måtte ikke spise hvidløg og andre krydderier for at kunne beholde sin fine lugtesans.
Han var ekspert og ikke mange kan gøre hvad han kan og derfor tjener han kassen!
Når du har læst denne historie kan du måske også finde ud af hvad din unikke gave eller dit unikke talent er. Hvor er du nose?
Øvelse: Start med at spørge dig selv:
Hvad er jeg egentligt så skide god til at det føles helt naturligt? (så let som at trække vejret eller så naturligt som at du spiser morgenmad)
For at finde og eje din ekspertise kan du også spørge dig selv:
Hvad er det mest naturlige for mig?
Hvad er det nemmeste i hele verden for mig?
Hvordan agerer jeg når jeg bare er mig?
Du kan også spørge dig selv, hvad er det der får mig til at lide eller gør mig vred, som jeg bare må gøre noget ved?
Hvilke unikke evner har jeg?
Hvad ved jeg at jeg er god til?
Hvad er min passion?
Hvad ville jeg gøre uden at få betaling for det, og hvis tid og penge ikke spillede nogen rolle?
Stå nu ved din ekspertise, og giv så slip på det og din karrieredrøm, og overgiv det til Universet uden forventninger til hvordan det kommer til at gå i fremtiden.
Nogle eksempler er på unikke talenter er, terapeut, skuespiller, sanger, leder, forfatter, lave struktur og holde orden, være heppekor og sport.
P.S.
Her er et eksempel på noget jeg selv er specialist i – Tapping. Jeg bruger ofte dette eksempel med en faktura når jeg underviser andre terapeuter i at bruge teknikken.